icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Voldsforebyggelse

Socialpædagogerne presser på

Umiddelbart kom der ikke noget ud af mødet mellem de ansvarlige ministre og de fagforeninger, der presser på for en voldshandleplan, men Socialpædagogerne giver ikke op. Og der er nok at tage fat på, viser flere nye undersøgelser

  • Af Maria Rørbæk
  • 10-2016 /

– Jeg havde håbet på et mere konkret tilbagespil på den plan, vi har præsenteret dem for. Der er så meget brug for handling. Så vi fortsætter selvfølgelig arbejdet med at presse på for, at regeringen tager ansvar og trækker i arbejdstøjet.

Sådan lød det fra Socialpædagogernes formand Benny Andersen, da Socialpædagogerne og en række andre fagforeninger i begyndelsen af maj havde holdt møde med såvel sundheds- og ældreminister Sophie Løhde som social- og indenrigsminister Karen Ellemann.

Der havde ellers været store forventninger til mødet, der handlede om forebyggelse af vold på fx socialpædagogiske arbejdspladser – og som kom i stand efter, at en sosuassistent i påsken blev knivdræbt på et socialpsykiatrisk opholdssted.

I hvert fald var netop mødet med fagforeningerne noget af det, socialministeren henviste til, da hun efter drabet blev spurgt, hvad hun ville gøre.

– Jeg vil nu – sammen med sundheds- og ældreministeren – kigge på, hvordan vi kan gøre mere for at forebygge tragedier som denne. Vi vil drøfte med de faglige organisationer, hvad der er behov for af yderligere tiltag på området. Vi har som samfund ansvar for at sikre, at man kan gå trygt på arbejde, lød det få dage efter drabet.

Kom nu i gang!

Men da mødet blev afholdt knap halvanden måned efter, kom der hverken konkrete løsningsforslag eller håndslag fra ministeriernes side.

– Og det kunne vi selvfølgelig virkelig godt have ønsket os. Jeg har det lidt sådan: Kom nu! Kom nu i gang! Men samtidig må jeg også sige, at de to ministre virkelig var lyttende og positive over for vores forslag, og jeg er faktisk ikke i tvivl om, at de tager det meget alvorligt, siger Socialpædagogernes næstformand Marie Sonne.

Det er der også rigtig god grund til, viser tre forskellige undersøgelser, som alle er blevet offentliggjort i forbindelse med mødet. Den ene er en medlemsundersøgelse, som Socialpædagogerne selv har foretaget med svar fra 1.222 medlemmer. Besvarelserne viser, at 41 pct. har oplevet at blive udsat for fysisk vold på arbejdspladsen i løbet af de seneste tolv måneder, når fysisk vold defineres som alt fra overfald og kvælningsforsøg til spyt, krads og niv (se figur). Ved en tilsvarende undersøgelse fra 2013 drejede det sig om 37 pct.



Figur - vold





Den anden undersøgelse har Social- og Indenrigsministeriet selv lavet i form af en såkaldt velfærdspolitisk analyse, der viser, at det ikke er lykkedes at nedbringe omfanget af vold mod ansatte de sidste ti år – tværtimod ligger antallet af anmeldte voldsepisoder til Arbejdstilsynet i 2014 på det højeste niveau siden 2005.

Den tredje undersøgelse, der er lavet af Socialstyrelsen, er en såkaldt caseanalyse af ti konkrete sager om vold på botilbud, og her er konklusionen bl.a., at alle ti borgere udviste tegn på stress forud for voldsepisoden – og at større opmærksomhed på dette kunne forebygge voldsepisoderne.

– Og her spiller den socialpædagogiske faglighed i høj grad ind, for når borgeren ikke har det godt, kan det ske, at de siger fra – på en uhensigtsmæssig måde, siger Marie Sonne, der mener, at der skal være et langt bedre samspil mellem social- og sundhedsområdet.

Nationale retningslinjer

I en pressemeddelelse lover social- og indenrigsminister Karen Ellemann, at ministeriets undersøgelser skal spille ind i arbejdet med at udforme nationale retningslinjer for forebyggelse af vold på botilbud og forsorgshjem. Retningslinjer, der efter planen skal være klar i 2017 og indeholde konkrete anbefalinger til at forhindre konflikter og vold.

– Vold må aldrig blive hverdag på botilbud, der skal være trygge og sikre for både beboere og medarbejdere. Det er på tide, at kurven knækkes, siger hun.

Fra ministeriets side bliver næste skridt møder med KL og Danske Regioner, ligesom bl.a. Socialpædagogerne er inviteret til at deltage i arbejdet i en såkaldt følgegruppe, der skal bidrage til arbejdet med de nationale retningslinjer.

– Jeg håber og tror, at der kommer til at ske noget konkret nu – men det er klart, at vi vil følge det nøje og holde ministerierne i øret, hvis der ikke sker noget. Denne gang må det ikke blive ved snakken, siger Marie Sonne.

Som omtalt i sidste nummer af nærværende fagblad (nr. 9/2016) har Socialpædagogerne spillet ind med 10 forslag, der skal forbedre sikkerheden på botilbud. Det drejer sig om en bred indsats, der omfatter alt fra kompetenceløft til bedre tilsyn, et stop for farligt alenearbejde og en helhedsindsats gennem et tæt koordineret samarbejde imellem visiterende kommuner, sundhedsområdet og det sociale område.

Det siger analysen af vold på botilbud og forsorgshjem


Socialstyrelsen har lavet en tværgående analyse af 10 cases om voldsepisoder på botilbud og forsorgshjem. Her følger nogle af de vigtigste pointer:

  • Borgerne udviser alle tegn på øget stressbelastning i tiden op til hændelsen og har alle kommunikative vanskeligheder i tillæg til deres handicap, psykiske lidelse og/eller sociale problemer.
  • Dokumentationen af ændringer i borgerens adfærd og reaktionsmønstre er ikke tilstrækkelig systematisk.
  • § 141-handleplanen, der skal danne rammen for det socialfaglige arbejde, foreligger ofte ikke eller er mangelfuld.
  • Borgerne inddrages sjældent i opfølgningen på de konkrete episoder eller i voldsforebyggelsessammenhænge.
  • Ledelsen spiller en væsentlig rolle, hvis der skal skabes en kultur, hvor der tales systematisk og åbent om arbejdsmiljø, sikkerhed og faglighed, og hvor vold og trusler om vold ikke bliver en del af hverdagen.
  • Alenearbejde kan være en væsentlig risikofaktor i forhold til voldsepisoder, og organiseringen bør foregå, så de rette kompetencer og den rette erfaring og uddannelse er til stede.
  • Lovgivning og værktøjer til tværsektoriel koordinering eksisterer, men anvendes ikke i tilstrækkelig grad.

Kilde: Social- og Indenrigsministeriet. Læs mere på www.kortlink.dk/m6yv

 


 

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Arbejdsmiljø