Påbuddet viste sig at være en gave
Et strakspåbud efter et knivoverfald i 2016 fik vendt op og ned på alle procedurer og rutiner på forsorgshjemmet i Næstved. I dag er der indført en mere systematisk tilgang til sikkerhedsarbejdet – og det er netop blevet belønnet med en grøn smiley
De blå, gule, røde og lyserøde laminerede A4 ark hænger i snorlige rækker på væggen med overskrifter som ‘Instrukser ved konflikt eller vold mellem beboere’, ‘Instrukser ved overfaldsalarm’ og ‘Instrukser ved vold og trusler mod personale’. De såkaldte actioncards fortæller kort og præcist, hvordan man som medarbejder skal forholde sig i forskellige kritiske situationer – hvem man skal kontakte, hvor man kan hente hjælp – og hvad man skal gøre i den givne situation.
– Vores actioncards er med til at sikre, at alle medarbejdere – garvede som nyuddannede – hele tiden ved, hvordan de skal forholde sig, hvis fx en beboer virker truende, eller hvis en kollega er i problemer. De hænger let tilgængeligt på alle afdelinger, og det er med til at øge trygheden og sikkerheden blandt medarbejderne, fortæller Hanne Sørensen, socialpædagog og koordinator på forsorgshjemmet, som er en del af Center for Socialt Udsatte Næstved, CSUN.
Ikke at instrukserne i sig selv er nye – men hvor de før hen var samlet i en fælles mappe på en reol på kontoret, så indgår de nye actioncards nu på en mere synlig måde i det daglige arbejde.
– De er en del af den nye langt mere systematiske tilgang til vores sikkerhedsarbejde, vi har indført i hele huset. Det, at vi på tværs af faggrupper og afdelinger gør tingene på den samme måde, har de samme rutiner, bruger fælles værktøjer og metoder og har den nødvendige faglighed og de rette kompetencer, det har stor betydning for vores arbejdsmiljø – og for vores evne til at forebygge trusler, vold og konflikter, siger Hanne Sørensen.
Knivoverfald på aftenvagt
At der i dag er en langt mere systematisk og fælles tilgang til arbejdet med sikkerhed og forebyggelse af vold, trusler og konflikter, skyldes det strakspåbud, Arbejdstilsynet gav forsorgshjemmet i 2016. Påbuddet faldt efter et knivoverfald på en mandlig medarbejder på en aftenvagt i maj.
– En psykisk syg beboer havde drukket massivt og blev ret aggressiv. Aftenvagten hørte tumult fra første sal og gik op for at se, hvad der var galt. Der stod beboeren med en kniv – og han lod sig ikke overtale til at lægge kniven fra sig eller aflevere den. Det endte med, at medarbejderen blev snittet i hånden, inden han fik trykket alarm, og kollegerne kom, fik beboeren lagt ned og ringet til politiet, fortæller Jette Sørensen, der arbejder som sosu-assistent på forsorgshjemmet, hvor hun også er arbejdsmiljørepræsentant.
Dagen efter episoden mødte Arbejdstilsynet op – og de rejste bl.a. kritik af, at medarbejderen var gået alene op til beboeren – og ikke sammen med en kollega, som det ellers er påkrævet.
– Vi fik et strakspåbud om, at ingen må arbejde alene. Det betyder i praksis, at man enten skal gå to og to, eller at man skal være inden for se- og høre-afstand – og at ingen må gå ind til en beboer alene, fortæller Grethe Jensen, som er afdelingsleder på både forsorgshjemmet og bofællesskaberne på CSUN.
Påbuddet medførte i første omgang nogle udfordringer, fordi der på aftenvagten kun var fem medarbejdere til at dække tre afsnit.
– Det var svært at leve op til de krav, fordi det ikke lod sig gøre at dække tre afsnit to og to med den bemanding, vi havde. Samtidig gav det da nogle frustrationer blandt medarbejdere og beboere, fordi vi fx ikke længere kunne sætte os på tomandshånd med en borger, og der var flere borgere, som følte, at de blev straffet og farliggjort – og som blev vrede, når de ikke så let kunne få fat i os længere, siger Hanne Sørensen.
Kort om CSUN, Center for Socialt Udsatte Næstved
CSUN er en social virksomhed under Handicap- og Psykiatriområdet i Næstved Kommune med i alt ca. 65 medarbejdere fordelt på følgende enheder:
- Forsorgshjemmet Næstved med plads til 21 beboere. Herudover et natherberg med op til otte pladser samt 11 pladser på en botræningsafdeling.
- To døgnbemandede bofællesskaber med tilsammen 17 pladser. Målgruppen er borgere med sociale problemer og udadreagerende adfærd, misbrug og psykisk sygdom, herunder alkoholdemens.
- Det Opsøgende Gadeteam – et tilbud om uvisiteret støtte- og kontaktpersonordning under Servicelovens § 99.
- Et udekørende team, der yder bostøtte efter Servicelovens § 85 samt hjemløsestrategiens metoder.
- Varmestuen, et værested for fortrinsvis misbrugere af både stof, alkohol og medicin samt Kornbakken, et værested for tidligere misbrugere.
- Herudover tilbyder CSUN også rådgivning for stofmisbrug samt mobilsygepleje til socialt udsatte.
Idéudvikling i tværfaglig arbejdsgruppe
Men når man får et strakspåbud fra Arbejdstilsynet, er det slet ikke til diskussion – ledelsen skal så hurtigt som muligt sikre, at arbejdet tilrettelægges og udføres sundheds- og sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Så da påbuddet affødte en bevilling fra kommunens omsorgsudvalg på 1,4 mio. kr., gik pengene direkte til en opnormering af personalet. Ingen skulle arbejde alene – heller ikke aften eller nat. Derfor er der i dag altid minimum seks medarbejdere på vagt.
Næste skridt var at nedsætte en arbejdsgruppe på tværs af fag og afdelinger, som fik til opgave at udvikle nye metoder, procedurer og arbejdsgange omkring konflikthåndtering og forebyggelse af vold og trusler.
– Vi fik en hel masse idéer på bordet, og vi indhentede også viden og gode råd fra Forsorgshjemmet Saxenhøj, hvor de jo også fik et strakspåbud i 2014 efter knivdrabet på to medarbejdere. Alt blev sat i spil, for selvom vi også tidligere løbende har arbejdet meget med forebyggelse og sikkerhed, så var det nok ikke så systematisk og struktureret, som det burde være, lyder det fra Gitte Bang, som er koordinator på bofællesskaberne under CSUN.
Løbende risikovurderinger i hele huset
En af de ting, der kom ud af idéudviklingen, er en ny mappe – men ikke en af dem, der bare får lov til at samle støv på bagerste hylde. Mappen med risikovurderinger tages systematisk i brug flere gange om dagen af de medarbejdere, der er på arbejde. For her er en oversigt over hvilke beboere, der nu og her kan kategoriseres som røde (høj risiko for aggressiv/voldelig adfærd) – og hvad der kan ligge bag deres adfærd.
– Når vi indskriver borgere, er de som udgangspunkt røde – og så laver vi hurtigst muligt en tryghedsplan, hvor vi går mere i dybden med den enkelte. Scorer man grønt i to uger, dvs. lav risiko for aggressiv/voldelig adfærd, bliver man fjernet fra mappen med risikovurderinger – men da vi scorer samtlige beboere på alle afdelinger i huset fire gange om dagen, er vi lynhurtige til at kategorisere en borger som rød igen, hvis der er de mindste tegn på konflikter, udadreagerende adfærd eller andre signaler, der gør, at vi skal være opmærksomme, fortæller Jette Sørensen.
Der er også kommet større fokus på overlap på arbejdspladsen, så man i dag i alle afdelinger laver en grundig gennemgang af samtlige beboere ved alle overlap. Det handler ifølge afdelingslederen i høj grad om at sætte tid og rum af til lige at se hinanden i øjnene og tage en måling på, hvordan såvel beboere som medarbejdere har det.
– Vi mødes fem gange i døgnet ved overlap og gennemgår, hvad der sket, hvor mange vi er, om der er borgere eller situationer, vi skal være opmærksomme på, om nogen mangler hjælp til at få løst opgaver – eller om der er medarbejdere, der føler sig presset. Vi har tidligere arbejdet rigtig meget med forebyggelse af stress, fordi vi har haft en del stressramte og langtidssygemeldte medarbejdere – og også i den forbindelse er det vigtigt, at vi systematisk samler op og lige får kigget hinanden i øjnene, siger Grethe Jensen.
Konflikthåndtering og psykiatrikurser
Også efteruddannelse og kompetenceudvikling er for alvor blevet sat i system efter påbuddet, ikke mindst når det handler om nyansatte, vikarer og studerende.
– Vi gør rigtig meget ud af introduktionen, når vi får nye kolleger, så alle fra start bliver en del af den systematik, vi har oparbejdet. Samtlige medarbejdere skal gennemgå et konflikthåndteringskursus, ligesom vi også bestræber os på at sende alle medarbejdere – både det social- og det sundhedsfaglige personale – på et treugers psykiatrikursus. For vi ved, at uddannelse og faglighed er det, der gør en forskel. siger Hanne Sørensen.
Endelig har der også været fokus på at sikre et godt og trygt alarmsystem for medarbejderne, hvad enten de arbejder på forsorgshjemmet og modtager borgere lige fra gaden, på bofællesskaberne hvor der bor borgere med sociale problemer, udadreagerende adfærd, misbrug og psykiske sygdomme – eller man måske er en af de udgående medarbejdere, der udøver støtte til borgere i eget hjem.
– Vi har altid haft alarmer på vores telefoner, men de er blevet forbedret, så vi i dag, hvis vi trykker på den røde knap, sender en alarm direkte til politiet. Før skulle vi gå fra, ringe til politiet – og argumentere for, hvorfor vi gerne ville have dem til at komme. Samtidig har vi indført GPS-alarmer til de kolleger, der kører ude, og den går også direkte til politiet, som så kan se, hvor man er. Det er med til at øge sikkerheden og trygheden hos os alle, forklarer Gitte Bang.
Roser fra tilsynet
De fire kolleger er alle enige om, at der trods det ubehagelige i selve den situation, der udløste strakspåbuddet, er kommet noget rigtig godt ud af sagen. At påbuddet på mange måder har vist sig at være en gave.
– Det har givet os en anledning til at arbejde langt mere systematisk med de ting, vi jo alligevel arbejder med i hverdagen. Og det, at vi i hele huset nu er mere bevidste om, hvad vi gør, hvordan og hvorfor – og at vi har fælles procedurer og metoder i det daglige arbejde – det betyder, at vi fx over for Socialtilsynet fremstår mere forberedte, professionelle og strukturerede. Vi fik rigtig mange roser for at have så godt styr på tingene, da Socialtilsynet var på besøg i januar, fortæller Grethe Jensen.
Og da Arbejdstilsynet kom på besøg den 19. januar, faldt der også rosende ord.
– Vores forbud blev ophævet, og vi fik en stor flot grøn smiley. Vores indtryk var faktisk, at de var lidt overraskede, fordi de ofte oplever at måtte give endnu et påbud, før resultatet er tilfredsstillende – men vi fik stor ros for alle de tiltag og initiativer, vi har gennemført efter påbuddet, lyder det fra Hanne Sørensen, som dog hurtigt tilføjer, at en grøn smiley ikke giver anledning til at slække på de nye procedurer.
– Vi ved, at det kræver vedholdenhed, systematik og evig uddannelse og oplæring at holde fast i de gode vaner og rutiner, og her har vi etableret en rigtig stærk treenighed mellem afdelingsledelsen og os to koordinatorer fra henholdsvis forsorgshjemmet og bofællesskaberne. Vi har konstant fokus på sikkerhed og forebyggelse – og holder hinanden og kollegerne fast på, hvor vigtigt det er, at vi følger de aftaler og procedurer, vi har indført.