Udsatte udfordrer boligområder
Ny analyse viser, at der er en overrepræsentation af psykiatriske diagnoser samt alkohol- og stofmisbrug blandt beboere i almene boliger. Og det presser både naboer og boligselskaberne
En beboer isolerer sig i sin lejlighed. En anden larmer, spiller høj musik og råber ad naboerne. Og i en opgang breder lugtgenerne sig, fordi der ligger bunkevis af affald i en lejlighed, hvor en psykisk syg borger har sit hjem.
Den slags eksempler er langt fra ukendte for de knap en million danskere, der bor i almene boliger. De vil nemlig ofte opleve, at naboen er psykisk syg eller har et misbrugsproblem. Ifølge en ny analyse fra KL, Analyse af psykisk sygdom og misbrug i udsatte boligområder, bruger beboere i almene boligområder hospitalspsykiatrien langt mere end andre borgere. Således kommer mere end hver tredje af alle kontakter i hospitalspsykiatrien fra borgere, der bor i almen bolig.
Det mærker man bl.a. hos SIND.
– Vi får flere henvendelser fra boligselskaber, som ikke ved, hvad de skal stille op. De oplever beboere, som har det rigtig skidt – og som generer naboerne, larmer, virker truende, kaster ting ud over altanerne eller bor i uhumske lejligheder, hvor det sviner og lugter, siger landsformand for SIND, Knud Kristensen.
Misbrug og psykiske diagnoser
Ifølge KL’s analyse er koncentrationen af borger med alkohol- eller misbrugsproblemer høj i udsatte boligområder, idet borgere fra almene boliger står for 44 pct. af alle stofmisbrugsbehandlinger og 32 pct. af de offentligt betalte alkoholmisbrugsbehandlinger. Det skal ses i sammenhæng med, at kun 17 pct. af befolkningen bor i almene boliger.
Samtidig er psykiske diagnoser som personlighedsforstyrrelser, skizofreni og posttraumatisk stresssyndrom mere udbredt blandt psykiatripatienter fra almene boligområder end i resten af samfundet.
Og selvom borgere med psykisk sygdom eller misbrugsproblemer i mange tilfælde godt kan leve et stabilt liv, hvor de fx får socialpædagogisk støtte til bedre at kunne klare hverdagen, så er det i stigende omfang et problem, at alvorligt syge mennesker skal klare sig i eget hjem, vurderer Knud Kristensen.
– Vi taler om mennesker, der er alvorligt syge, men som presses ud af de psykiatriske afdelinger pga. pladsmangel. Nogle af de allerdårligste får måske en plads på et botilbud, men her blander man jo i dag patienttyperne, så vi fx har skizofreni, depression og misbrug under ét tag – og derfor flygter alle dem, som overhovedet kan, fra botilbuddene og ud i bofællesskaber eller egen bolig. Og her risikerer de at blive tiltagende syge og ende med at genere naboer og nærmiljø, siger han.
Rammes af en ond spiral
I de større almene boligselskaber genkender man det billede, SIND’s landsformand tegner, lyder det fra Mette Lise Djupdræt, specialkonsulent i KAB.
– Udsatte borgere fylder helt klart mere hos os. Psykisk syge mennesker, som rammes af den onde spiral, der er sat i gang i takt med, at der er nedlagt så mange sengepladser i psykiatrien. Det betyder, at der på institutionerne bor flere og flere borgere, der reelt er for syge til at bo der og i stedet burde være indlagt. Det presser igen andre beboere ud i egen bolig – mennesker som ofte er psykisk syge, siger hun.
Det betyder, at de almene boligselskaber oplever et stigende pres fra dels andre beboere, som er utrygge, eller fra ejendomskontorerne.
– Vores driftsfolk og beboerne møder flere psykisk syge borgere, hvor det kan være svært at vide, hvordan man håndterer det. Dels bliver man måske utryg, fordi man møder et menneske, der råber mærkelige ting, larmer og føles voldsomme – dels er man måske bange for at beboeren kan finde på at gøre skade på sig selv. Vi oplever helt klart et stigende pres fra andre beboere, som er utrygge i deres nærmiljø, siger Mette Lise Djupdræt.