Fagligt fokus giver mening med jobbet
Det psykiske arbejdsmiljø og fokus på fagligheden hænger sammen, for når man bruger sin faglighed, så oplever man også mening med sit arbejde, forklarer arbejdsmiljøforsker
At have fokus på kernefagligheden vinder indpas i det offentlige, og det har mange fordele. Både fordi det kan kvalificere diskussionen om, hvordan vi skal prioritere de knappe ressourcer i det offentlige. Men også fordi det bidrager til at forbedre arbejdsmiljøet for fx socialpædagoger, mener Peter Hasle, der som professor ved Aalborg Universitet forsker i arbejdsmiljø.
Socialpædagogernes arbejdsmiljøundersøgelse viser, at der er en sammenhæng mellem høj faglighed og et godt arbejdsmiljø – understøtter forskningen også den sammenhæng?
– Det er alment accepteret i forskningen, at der er sammenhæng mellem mening i arbejdet og det psykiske arbejdsmiljø. Og for fagprofessionelle giver det mening i arbejdet, når man bruger sin faglighed, og den anerkendes af ledere og kollegaer. Samtidig er der en sammenhæng mellem arbejdsmiljø og at have de nødvendige ressourcer til at udføre arbejdet – dvs. den rette uddannelse og faglighed. Den sammenhæng er også veletableret.
– I de senere år har der været en diskussion om at få mere fokus på kerneopgaven i det offentlige – og i det ligger et forsøg på at genetablere fagligheden som et modsvar til det, man typisk kalder New Public Management, hvor man har fokus på overholdelse af regler og budgetter. Logikken bag et fokus på kernefaglighed er, at en offentlig institutions primære mål ikke er at overholde budgetter eller udfylde skemaer, men at løse en opgave for borgerne. Fokus på kerneopgaven er at gøre sig klart, hvilken gavn man skal gøre – og hvordan man bedst gør det.
Hvorfor skal man sætte fokus på kernefagligheden i praksis som socialpædagog?
– Fokus på kernefagligheden kan give et fælles grundlag for at tale med ledelsen og politikerne om, hvad man kan opnå med begrænsede ressourcer – for det kommer vi ikke udenom, at der er i det offentlige. Man skal ikke glemme vigtigheden af at diskutere, hvad man vil med en bestemt type af institution, og hvilke opgaver det er, man så ikke kan løse med de ressourcer, der er nu. Så er det jo et politisk spørgsmål, om man vil tilføre flere.
Hvordan påvirker fokus på kernefaglighed konkret arbejdsmiljøet?
– Man skal hele tiden forsøge at forankre det i virkeligheden, så det ikke bliver en masse pæne overordnede målsætninger. Det er afgørende på den enkelte arbejdsplads at diskutere arbejdspraksis. Et stærkere fokus på den faglige diskussion forbedrer ikke automatisk arbejdsmiljøet, men det giver mulighed for at være afklarede i personalegruppen om, hvad praksis er, og gør, at man bedre kan se meningen med sit arbejde – og at der er et fagligt argument for det. Dermed får man også lettere ved at støtte sine kollegaer. Og det giver en oplevelse af mening, som er vigtig for at trives på arbejdet.
Er det den bedste måde at arbejde med at forbedre arbejdsmiljøet på?
– En af pointerne ved at arbejde med fokus på kernefaglighed er, at man på den måde altid integrerer arbejdsmiljøindsatsen i selve det pædagogiske arbejde. Ofte bliver arbejdsmiljø et adskilt appendiks til arbejdet, men her er det tænkt med fra starten. Eventuelle udfordringer med arbejdsmiljøet skal gribes an pædagogisk, og der er stort potentiale i at tænke det den vej rundt. Men samtidig skal man være opmærksom på, at der er visse aspekter af arbejdsmiljøet, som kræver en særskilt arbejdsmiljødiskussion. For man skal passe på, at fokus på kernefaglighed ikke bliver til, at nogle kollegaer i ren arbejdsiver bliver for belastede, fordi de så gerne vil have fagligheden i højsædet og kun vil tage de pædagogiske diskussioner.
Er der en fare for, at koblingen mellem arbejdsmiljø og faglighed kan opleves modsat – at jeg har problemer med arbejdsmiljøet, fordi jeg ikke er fagligt dygtig?
– Det er også en belastning på jobbet, hvis man oplever, at man ikke kan magte opgaverne – eller møde de krav, der stilles. For der er ikke noget værre som fagprofessionel end at opleve, at man ikke slår til. Men der er det et ansvar for ledelsen at sikre, at der er den rette støtte eller kompetenceudvikling. Der kan den fælles faglige diskussion også sagtens være en del af løsningen med fx mentorordninger mellem kollegaerne eller mere faglig sparring.