Robust medarbejder søges
Efterspørgsel på robusthed er stor i jobannoncer, der er henvendt til socialpædagoger. Er det et problem? ‘Du skal jo heller ikke være brandmand eller tage imod på skadestuen, hvis du ikke har en form for råstyrke’, siger socialpædagogisk leder
På jobindex.dk, hvor man i dag kan søge på i omegnen af 20.000 jobs, kan man få et indblik i hvilke kompetencer, der lige nu er i høj kurs i samfundet. ‘Selvstændig’ og ‘engageret’ topper listen over de mest anvendte ord i jobannoncerne, og har gjort det i en del år. Men særligt i kategorien ‘pædagog’ får de nu selskab af væsentligt mere kontant og maskulint klingende modeord som ‘robust’ og ‘solid’.
I ca. 6 pct. af alle jobannoncerne efterspørges egenskaben robusthed – ansøgeren skal være ‘robust’. Men i kategorien ‘pædagog’ anvendes ordet i 22 pct. af annoncerne. Altså i næsten hver fjerde annonce og næsten fire gange så ofte som i gennemsnittet af alle annoncer.
Det ligger lige for at konkludere, at den meget omtalte ‘robusthedsbølge’ i særlig grad er ankommet til pædagogfaget.
På Jobindex er der ikke en særlig kategori for socialpædagoger. Man kan derfor kun gisne, om tallet for robusthed ville være endnu højere, hvis det ikke var blandet sammen med vuggestue- og børnehavepædagogerne.
I hvert fald er lederen af Aktivitetscenter Abildhus, Uffe Stampesøe, som er en af de socialpædagogiske ledere, der søger efter robuste medarbejdere, ikke i tvivl om, at mange job i det socialpædagogiske fag er så psykisk og fysisk krævende, at det ville være uansvarligt ikke at være ærlig og direkte omkring det – i både jobannoncen og til jobsamtalen.
– Der er mange job, man ikke skal tage, hvis man ikke har en del psykisk og fysisk robusthed. Du skal jo heller ikke være brandmand eller tage imod på skadestuen, hvis du ikke har en form for råstyrke.
Når man arbejder i voksen- og handicapbranchen, skal man professionelt kunne holde til at arbejde med fx psykisk handicappede med en 1 til 5 normering. Det kræver en høj tolerancetærskel og nogle ben, der er plantet solidt på jorden, siger Uffe Stampesøe, som gør sig mere umage i dag, end han gjorde for 10 år siden, når han skriver en jobannonce.
– Det er så vigtigt, at folk ved, hvad de går ind til. Der er mange job i det pædagogiske felt, som ikke kræver en stor robusthed – i en vuggestue fx. Så der er altså valgmuligheder for hvor mentalt belastende et pædagogjob, man vælger at søge, siger Uffe Stampesøe.
Ballast er en forudsætning
Afdelingsleder i Aktivitetshuset Havkærparken i Aarhus Kommune, Tine Schnejder, har også efterspurgt robusthed i jobannoncer:
– Det, vi gerne vil kommunikere, når vi bruger ordet, er: ‘Overvej lige en ekstra gang, om du har mental styrke til denne stilling’. For vi har set alt for mange eksempler på medarbejdere, der går psykisk ned i de belastende job. Man bliver nødt til at have noget ballast med sig. Det er selvfølgelig en ballast, man kan få gennem jobbet, men vi må kunne kommunikere, når et job er ekstra fysisk eller psykisk belastende.
– Det kan lydt lidt råt, men dybest set vil vi jo gerne tiltrække de rigtige og skræmme dem, der ikke vil kunne holde til det, væk, siger Tine Schnejder, som dog i fremtiden ikke vil bruge ordet robusthed i jobannoncer.
– Det er et ord, som vi har fået i hovedet hele tiden det sidste år – i kursuskataloger, på konferencer og i nyhedsbreve. Alle snakker om det, men ikke altid lige positivt. Mange føler, at når man fokuserer på, at det er den enkelte medarbejder, som bare skal kunne tåle mosten, så er man i gang med at individualisere et strukturelt problem.
– Det har vi reflekteret lidt over, for det er jo ikke sådan, at vi springer let henover arbejdsvilkårene, fordi vi samtidig går op i, om den enkelte grundlæggende er egnet til et job. Robusthed er blevet for kontroversielt, og sender måske et forkert signal, siger Tine Schnejder.
Hun er i stedet gået over til at beskrive den konkrete opgave, så det ikke er til at misforstå – fx: ‘Det er et arbejde med både fysisk og verbalt udadagerende borgere’. Så er det ligesom sagt.
Robusthed er ikke svaret
På botilbuddet Parkvænget for psykisk sårbare mener forstander Poul Berthelsen, at robusthed som begreb i en socialpædagogisk kontekst giver alle de forkerte associationer. Og det til trods for, at Parkvænget, da denne artikel blev skrevet, netop søgte en robust socialpædagog.
– Jeg vil snarest muligt tage op med medarbejdergruppen, som har lavet annoncen, hvordan vi bruger begrebet. For jeg vurderer ikke, det en kvalitet i sig selv at være hårdfør. Det skulle da lige være i forhold til skiftende arbejdstider. Men hvis vi begynder at efterspørge robusthed i forhold til beboerne, så går vi galt i byen.
– Vi skal ikke hærdes i forhold til trusler, eller hvis der bliver råbt ‘luder’ efter én. Hvis man lader den slags episoder prelle af på én, mister man sin empati, siger Poul Berthelsen.
Han kommer til at tænke på de gamle plejere – en slags vagtpersonale – man havde engang, som man kunne kalde på, hvis der var ekstra belastende situationer i botilbuddet: ‘Nu er der ballede, så vi skal have nogle af de robuste op på 1. sal’.
– Det er ikke den måde, vi arbejder på, for det er ikke det, der er behov for.
Der er behov for mange forskellige ting på én gang – faglighed, rummelighed, empati, men selvfølgelig også en evne til at sætte grænser med autoritet.
– Så sent som i går havde jeg en jobsamtale, og der spurgte jeg: ‘Hvordan vil du have det, hvis der er én der råber dig ind i hovedet? Har du været udsat for det?’ For det er jo absolut en arbejdsplads, hvor man kan risikere at komme i knibe – det er derfor, vi har et nødkald. Men svaret på det er bare ikke robusthed. Svaret er langt snarere kollegial opbakning og supervision, så man kan få arbejdet tingene igennem, siger Poul Berthelsen.
Han oplevede for et par år siden, hvordan en dygtig bokser, der var ansat som vikar, brød grædende sammen, fordi en lille pige på institutionen kunne drive vedkommende rundt i manegen. Et eksempel på, hvor meget man kan tage fejl, hvis man kun kigger efter robusthed, mener han.