Hos os er sex aldrig et fy-ord
På Bostedet Hulegården i Brøndby gør en klar seksualpolitik og en række mande- og kvinde-grupper det lettere at arbejde med borgerens seksualitet i hverdagen – og at støtte beboerne i at håndtere følelser og drifter
På hylden ligger en stak brochurer formet som grønne og røde hjerter. På det røde hjerte står der ‘Kald det kærlighed’, mens det grønne hjerte hedder ‘Seksualpolitik for medarbejderne’.
Ved siden af hjerterne står et par æsker med farvestrålende kort, der med billeder og illustrationer viser forskellige situationer, der fx handler om sikker sex og om følelser som jalousi, lyst, glæde og respekt.
Vi er på bostedet Hulegården i Brøndby, hvor der bor i alt 40 voksne med varige psykiske funktionsnedsættelser. Her er beboernes seksualitet en helt grundlæggende del af arbejdet, fortæller en af Hulegårdens i alt syv seksualvejledere, Janne Liliendal.
– Når man på mange arbejdspladser oplever uønsket seksuel opmærksomhed fra borgerne, så er det jo et klart tegn på, at der er et behov, der skal tages hånd om. Det handler om at anerkende og respektere beboernes seksualitet og følelsesliv. Når vi gør det, skaber vi nogle mere tilfredse beboere, som kan leve det hele liv, forklarer hun.
Derfor har man på Hulegården to seksualpolitikker: Det røde hjerte for beboerne – og det grønne for medarbejderne.
– De to politikker er med til at give os et fælles sprog. Den, der retter sig mod medarbejderne, giver nogle klare retningslinjer for, hvordan vi arbejder med seksualitet i hverdagen. Den, der er målrettet beboerne, giver gode råd omkring jalousi, sikker sex, respekt, lyst og glæde.
Hvis nu fx en beboer har en meget flirtende adfærd og måske holder lidt for godt fast, når der krammes, så skyldes det ofte, at vedkommende mangler redskaberne til at sige: ‘Jeg kan rigtig godt lide dig’
Janne Liliendal, seksualvejleder, Hulegården
Ingen grænser skal overskrides
I dagligdagen på Hulegården er seksualitet et emne, der bliver talt åbent om på linje med alle mulige andre ting, som fylder i borgerens liv.
– Det må aldrig blive sådan, at man som medarbejder tror, at man bare skal acceptere at få et klap bagi. Vi skal ikke have overskredet grænserne i vores arbejdsliv. Netop derfor er det så vigtigt at tage fat om borgerens seksualitet og tale åbent om tingene, siger Janne Liliendal.
Det gør man på Hulegården bl.a. gennem rollespil med afsæt i konkrete situationer i hverdagen.
– Hvis nu fx en beboer har en meget flirtende adfærd og måske holder lidt for godt fast, når der krammes, så skyldes det ofte, at vedkommende mangler redskaberne til at sige: ‘Jeg kan rigtig godt lide dig’. Der kan rollespil være en god måde at vise beboerne nogle alternative måder at hilse på – som fx at give hånd eller kigge hinanden i øjnene, siger hun.
Rollespil gør nemlig situationerne konkrete:
– Fordi beboerne selv er med og bruger deres krop, mærker de det på en helt anden måde. Vi kan øve de samme situationer igen og igen, og det giver noget kropslig erfaring, de kan bruge næste gang, de står i en tilsvarende situation.
Vi skal give beboerne nogle redskaber til at udleve deres drømme og fantasier på en måde, så det ikke går ud over andre mennesker
Janne Liliendal, seksualvejleder, Hulegården
Grupper giver god dialog
Der er også mande- og kvindegrupper på Hulegården, hvor beboerne støttes i selv at sætte ord på deres følelser, behov og tanker. Typisk er der to pædagoger og seks til otte beboere i en gruppe.
– Det at have sex og blive rørt gør jo noget ved ens identitet. Derfor bruger vi bl.a. vores mande- og kvindegrupper til at støtte beboerne i at få et øget kendskab til egen krop og eget lystpotentiale. Så bliver der talt om kroppen og om følelser og fantasier. Helt overordnet handler det jo om at gøre seksualitet til noget naturligt – og gøre beboerne i stand til at håndtere deres egen seksualitet, fortæller Janne Liliendal.
Nogle gange bruger medarbejderne kort, billeder eller illustrationer, der så snakkes ud fra.
– Så iagttager vi, hvordan en beboer reagerer på ansigtsudtryk og konkrete situationer. Derfra taler vi måske om at respektere hinandens grænser. Det handler om at sætte rammerne og fx forklare, at det er helt i orden af have fantasier, men at det med at udleve sin seksualitet er en privat ting, der ikke foregår i det åbne rum, men måske inde på værelset, siger hun.
Både arbejdet i grupperne og rollespilsmetoden er ifølge Janne Liliendal med til at give beboerne noget, de aldrig har lært.
– Beboere er måske hjemmefra vokset op med, at de ikke har haft en åben og positiv kultur i forhold til at tale om seksualitet. Så de skal lære, at her på Hulegården kan man godt tale om seksualitet som en naturlig del af sit liv. Og vi skal give beboerne nogle redskaber til at udleve deres drømme og fantasier på en måde, så det ikke går ud over andre mennesker.
Læs mere om Hulegårdens seksualpolitik på deres hjemmeside