icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Seksuel chikane

Ny guide: Sådan bryder I tabu

Rollespil, dilemmakort og gruppesamtaler er værktøjer, der kan bruges til at forebygge seksuel chikane på arbejdspladsen. Ny guide vil gøre det lettere at tage fat om et kildent emne – uønsket seksuel opmærksomhed fra borgere

Hvordan siger man fra uden at ødelægge den gode relation? Hvordan forholder jeg mig til en borger, som altid fortæller mig, at jeg har en god røv? Og er det ok at give et knus?

I en ny guide ‘Seksuel opmærksomhed fra borgere’ bliver der taget fat på netop den type dilemmaer. Guiden er et resultat af projektet ‘Seksuel chikane i omsorgsarbejdet’ (se artikel på side 10), og giver inspiration til, hvordan man kan tale om borgerens seksualitet, og hvad man kan gøre for at minimere belastninger som følge af seksuel opmærksomhed fra borgere.

I guiden præsenteres en række metoder og redskaber, som er udviklet i tæt samarbejde med fem omsorgsarbejdspladser. Her har medarbejdere og ledere udviklet og afprøvet konkrete løsninger i praksis. 

Et redskab er fx rollespil, hvor medarbejderne kan give sprogligt udfordrede borgere mulighed for at komme på banen ved at øve situationer fra hverdagen igen og igen. Et andet værktøj er samtaleguiden, der indeholder stikord og forslag til spørgsmål, som medarbejdere kan anvende i samtalen med både pårørende og borgeren selv.  Og så er der også dilemmakort, der kan bruges som afsæt til at tage en snak om, hvordan man håndterer det, hvis en borger fx bliver seksuelt opstemt i en plejesituation. 

Man skal sætte ord på, hvad man som medarbejder gør, hvis en borger fx udviser seksuel interesse eller bliver opstemt

Maj Britt Dahl Nielsen, seniorkonsulent, Cowi

Vær meget konkret

Den røde tråd i guiden er åbenhed, dialog og faste procedurer, forklarer Maj Britt Dahl Nielsen, seniorkonsulent i Cowi.

– Projektet har vist os, at seksuel chikane fra borgere er et stort tabu på mange arbejdspladser. Derfor er det overordnede budskab i guiden, at man bliver nødt til at forholde sig til borgernes seksualitet og tale åbent om det.

Og så handler det om at være meget konkret, tilføjer hun.

– Man skal sætte ord på, hvad man som medarbejder gør, hvis fx en borger udviser seksuel interesse eller bliver opstemt. Hvad siger man helt konkret til borgeren, og hvordan hjælper man bedst borgeren? Det skal man få talt åbent om lige så vel, som man taler om vold og trusler, siger Maj Britt Dahl Nielsen.

Lige så vel som vi guider og vejleder borgerne til at komme i banken og hæve penge, skal vi også kunne håndtere deres seksualitet

Helena Tichá Jensen, teamleder, Troia

Et fælles sprog

En af de arbejdspladser, der har deltaget i projektet, er Troia, Center for psykiatri og rehabilitering i Struer Kommune. Her efterlyste ledelse og medarbejdere fælles procedurer for, hvordan man takler situationer, hvor borgernes seksualitet kommer til udtryk.

– Vi arbejder med psykisk syge borgere, og vi har haft en del tilfælde, hvor medarbejderne har været udsat for seksuelt krænkende sprog, og hvor borgerne måske har set lidt for meget på brysterne, revet i tøjet eller opført sig påtrængende og udfordrende, siger teamleder Helena Tichá Jensen.

I projektet blev der arrangeret en dag, hvor medarbejderne kunne drøfte konkrete udfordringer ud fra nogle dilemmakort. Med afsæt i disse drøftelser har arbejdspladsen udarbejdet et etisk kodeks som en guide til medarbejderne.

– Vores etiske kodeks beskriver meget konkret, hvad medarbejderen kan sige og gøre i forbindelse med uønsket seksuel opmærksomhed. Det indeholder også en dresscode for medarbejderne, som hjælper os alle med at være opmærksomme på, hvordan vi klæder os, og hvilke signaler, vi sender, når vi er i borgerens hjem, siger Helena Tichá Jensen.

I dag – godt halvandet år efter det første opstartsmøde i maj 2016 – er det på mange måde blevet lettere for medarbejderne at håndtere seksuel opmærksomhed fra borgerne.

– Som medarbejder kan man nu åbent sige fra, hvis fx en borger optræder nøgen, når man er hjemme hos dem. Så forklarer man stille og roligt, at de skal tage noget tøj på, før man kommer inden for, og det kan de sagtens forstå. Det handler bare om at sige tingene, som de er, siger hun.

– Lige så vel som vi guider og vejleder borgerne til at komme i banken og hæve penge, skal vi også kunne håndtere deres seksualitet. Vi må aldrig blive flove over det, hvis en borger fx gerne vil besøge en prostitueret eller se pornofilm, men vi skal kunne sætte grænser. Det gør vi fx ved at sige til borgeren, at det er helt ok, at du læser de blade, men når jeg kommer hjem til dig, skal de ikke ligge på bordet, for det er dit privatliv. Det letter vores arbejdsgang at være tydelige og konsekvente, og det giver færre konflikter, siger Helena Tichá Jensen. 

Eksempler fra guiden

Fire dilemmakort

Det kan være svært at tale om seksualitet, og her kan dilemmakort hjælpe dialogen på vej. Guidens fire dilemmakort er: 

Når god kemi bliver til forelskelse’, ‘Når borgeren bliver opstemt i plejesituationen’, ‘Når borgeren kommenterer dine bryster’ og ‘Når borgeren gør fysiske tilnærmelser’.

Rollespil

Et eksempel på rollespil er:

En gruppe mandlige beboere er vant til at få knus af medarbejderne. Men nye medarbejdere bryder sig ikke om at få knus af borgerene, som ofte får rejsning i forbindelse med knusene. Gennem rollespil viser medarbejderne, hvordan man kan hilse i stedet.

Etisk kodeks

Det etiske kodeks skal sikre, at borgerne bliver mødt ens uanset hvilken ansat, borgeren møder. 

Det beskriver med konkrete anvisninger, hvad medarbejderen kan sige og gøre i forbindelse med uønsket seksuel opmærksomhed i en række mulige situationer.

Gruppesamtaler

Metoden kan skabe et fortroligt rum, hvor borgerne kan dele noget privat og blive inspireret af hinanden. I samtaler kan borgerne – understøttet af en seksualvejleder/medarbejder – diskutere emner som sociale kompetencer, krop og seksualitet, egne og andres grænser samt hvordan man tilfredsstiller sig selv.


Guiden udkommer den 22. februar

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Arbejdsmiljø, Etik, Socialpædagogisk praksis