Signe: Seksualitet fylder for lidt
På studiet lærer vi foruroligende lidt om seksualitet, vurderer nyuddannet socialpædagog. Og det på trods af, at særligt nyuddannede unge kvinder risikerer at blive udsat for uønsket seksuel opmærksomhed fra borgere
Når du som ung, nyuddannet kvindelig socialpædagog trækker i arbejdstøjet på et bosted for voksne mennesker med funktionsnedsættelser, kan beboernes adfærd godt virke lidt overvældende. Der bliver flirtet på livet løs, du bliver måske piftet ad – og særligt de unge mandlige beboere kan have svært ved at finde balancen i deres følelser og fornemmelser.
– Du risikerer jo at få ar på sjælen, hvis du fra start bliver udsat for grænseoverskridende oplevelser uden at være klædt på til at håndtere det.
Sådan fortæller 23-årige Signe Vincentz, som blev uddannet socialpædagog for et år siden – og i dag er ansat på Botilbuddet Hulegården i Brøndby.
– Da jeg kom til som et helt nyt ansigt her på Hulegården, kunne jeg da godt fornemme lidt interesse – særligt hos de mandlige beboere. Jeg bliver måske mødt af et ‘hej smukke’, ‘hej søde’ eller et pift eller to. Men så fortæller jeg dem bare stille og roligt, at jeg hellere vil kaldes Signe, siger hun.
Forskning og arbejdsmiljøundersøgelser viser, at det særligt er unge kvinder, der udsættes for uønsket seksuel opmærksomhed på arbejdspladsen. Signe Vincentz husker tydeligt den første gang, hendes grænser blev overskredet.
– Jeg fik et klap i måsen af en mandlig beboer. Jeg tror egentlig ikke, der lå noget seksuelt i det – men jeg mærkede med det samme, at det bare ikke var i orden for mig. Jeg blev faktisk lidt forskrækket over, hvor grænseoverskridende det føltes. Efterfølgende måtte jeg da også forklare borgeren, hvorfor den adfærd ikke var ok med mig, fortæller hun.
Det er så vigtigt at få snakket om uønsket seksuel opmærksomhed fra borgerne, for det kan ramme en medarbejder lige så hårdt, som hvis man bliver udsat for fysisk eller psykisk vold
Signe Vincentz, socialpædagog, Hulegården
Kan jo ikke ses som et blåt øje
I løbet af studiet har Signe Vincentz selv valgt at skrive bachelor om netop seksualitet og det at sætte det på dagsordenen, fordi det, som hun siger, bestemt ikke er et emne, der får særlig meget opmærksomhed i uddannelsesforløbet.
– På studiet fylder seksualitet meget lidt – som i næsten intet. Det undrer mig virkelig. Vi bliver uddannet i relationsarbejde, vi lærer om vold og trusler og bliver forberedt på et belastet arbejdsmiljø – men seksualitet hører vi stort set ikke noget om. Derfor er min oplevelse helt klart, at en nyuddannet socialpædagog langt fra er klædt godt nok på til at håndtere borgernes seksualitet, siger Signe Vincentz.
Også i samtlige praktikperioder oplevede hun, at seksualitet var noget, der ikke blev talt om på arbejdspladsen.
– Der bliver ligesom ikke talt højt om, at borgerne også er seksuelt aktive og måske ønsker sig en kæreste. Jeg har ikke, før jeg blev ansat på Hulegården, oplevet, at man fx på et personalemøde talte om, hvordan medarbejderne håndterer situationer, hvor borgerne er seksuelt opstemte eller måske går over grænsen over for medarbejderne – og det er super ærgerligt, siger hun.
– Det er så vigtigt at få snakket om uønsket seksuel opmærksomhed fra borgerne, for det kan ramme en medarbejder lige så hårdt, som hvis man bliver udsat for fysisk eller psykisk vold. Og hvis ikke der på arbejdspladsen bliver skabt rum og plads til at snakke om seksualitet, så er der jo ingen, der ved, hvor mange der går rundt og føler sig forulempet. Det er jo ikke noget, der er synligt på samme måde, som hvis man får et blåt øje, siger Signe Vincentz.