Tre nyvalgte TR’er: Sådan gør vi forbundet mere nærværende
Et hold nyslåede tillidsrepræsentanter har netop afsluttet første del af den nye TR-uddannelse. Her deler tre af dem deres tanker om, hvordan man som tillidsvalgt kan få Socialpædagogerne endnu tættere på medlemmernes dagligdag
Caroline Nielsen, 28 år. Tillidsrepræsentant for otte kolleger på Rydsåvej, et psykiatrisk botilbud i Odense for ældre borgere:
Hvad ser du som den vigtigste opgave for tillidsrepræsentanter i dag?
- Grundlæggende handler det om at være der for sine kolleger og være klar på at tage de dumme samtaler med ledelsen samtidig med, at man aktivt stræber efter det bedst mulige ledersamarbejde. Men for mig handler det i høj grad også om at vægte fagligheden højt.
- Inden for psykiatrien, hvor jeg er ansat, er vi socialpædagoger omgivet af sundhedspersonale. Faktisk er vi fire forskellige fagligheder ansat, og det er stadig noget meget nyt, at vi er så forholdsvis mange socialpædagoger. Derfor har det været en helt central opgave for mig at sikre, at vi fik de rette muligheder for at udfolde vores faglighed i det daglige. Det er lykkedes gennem et tæt samarbejde med ledelsen, hvor trivslen samtidig er steget markant ifølge de målinger, vi har lavet.
Hvad oplever du som den største udfordring i hvervet?
-At finde mig selv i tillidsarbejdet, tror jeg. Jeg vil gerne udfylde rollen som tillidsrepræsentant på den bedst mulige måde og være der for mine kolleger, men samtidig skal jeg også have lov at virke som socialpædagog i hverdagen. Derfor har jeg en aftale med mine kolleger om, at de skal henvende sig til mig, når jeg sidder på mit kontor, hvis de vil i kontakt med deres tillidsrepræsentant. For når jeg er ude i huset med borgerne, er jeg socialpædagog. Jeg tror, jeg lever bedst op til mine forskellige roller ved at have sådan en skillelinje.
Mange medlemmer efterspørger, at forbundet er mere nærværende i deres arbejdsliv. Hvordan kan man som tillidsrepræsentant bidrage til det?
-Ved at dele ud af sin viden og være åben om, hvad Socialpædagogerne tilbyder. Jeg deltager fx altid under jobsamtalerne til de pædagogiske stillinger. Når den udvalgte har første arbejdsdag, er jeg desuden den første, vedkommende møder. Her sætter jeg den nye kollega ind i arbejdspladsen, arbejdsopgaverne, og hvad man som ansat kan bruge sin tillidsrepræsentant til. Det gør jeg både for at gøre forbundet nærværende for eksisterende medlemmer, og for at synliggøre at vi som socialpædagoger har et stærkt fagligt fællesskab på arbejdspladsen, selvom der er flere andre fagligheder ansat.
-Samtidig kan jeg se, at den åbne tilgang får nye kolleger til at melde sig ind. For lidt tid siden mødte jeg fx en kommende kollega til en jobsamtale. Da han lidt efter startede i sin nye stilling, havde han netop meldt sig ind i Socialpædagogerne.
Kasper Petersen, 30 år. Tillidsrepræsentant for 80 kolleger på Behandlingshjemmet Stutgården, et miljøterapeutisk behandlingshjem for børn i Hillerød:
Hvad ser du som den vigtigste opgave for tillidsrepræsentanter i dag?
-Den er, som den altid har været, at være med til at sikre ordentlige forhold for sine kolleger og bidrage til sammenhængskraften på arbejdspladsen. Fx synes jeg, det er vigtigt, at man som TR kan træde ind, og tage tempoet ud af en afdeling og opfordre folk til at kigge indad, hvis der er åbenlyse problemer med trivslen. Man må være den, der stiller sig op og spørger, om vi gør tingene på den rigtige måde, hvis man kan se, at noget halter.
-Derudover forsøger jeg selv at lægge energi og engagement i det gode ledersamarbejde. Jeg har lidt en opfattelse af, at mange nyvalgte TR’er ser lederen som en modstander, man skal tryne i kampen for ordentlige vilkår. Men det er en forket tilgang, synes jeg. For hvis jeg skal sikre, at rammer og overenskomst bliver overholdt, er jeg nødt til at have en ligeså god dialog med ledelsen, som jeg har med kredsen og mine kolleger.
Hvad oplever du som den største udfordring i hvervet?
-For mig personligt er det at signalere synlighed og tilgængelighed. Jeg vil gerne være sådan en tillidsrepræsentant, man kommer til med både stort og småt. Men det kan godt være en udfordring at få det budskab ud, da jeg repræsenterer over 80 kolleger, fordelt på et stort område med flere enheder. Jeg er jo ikke sådan en, alle kolleger møder på gangen hver dag. Så med undtagelse af fire årlige møder, hvor jeg har taletid, er en del af kontakten til kollegerne nødt til at være elektronisk.
Mange medlemmer efterspørger, at forbundet er mere nærværende i deres arbejdsliv. Hvordan kan man som tillidsrepræsentant bidrage til det?
-Det tror jeg, man er nødt til at gøre gennem vedvarende påmindelser og ved at pejle sig ind på sine kollegers behov. Det er jo sin sag, når man arbejder på et større sted som jeg selv. Men meget apropos lavede jeg for nyligt en spørgeskema-undersøgelse blandt medlemmerne på min arbejdsplads, hvor jeg bl.a. spurgte ind til, hvor mange der kunne tænke sig et personligt møde. Selvom det ’kun’ er en elektronisk kontakt, er det vigtigt, at man tager sig tid til at signalere den åbenhed.
-Generelt er man som tillidsrepræsentant, den, der skal gøre forbundet nærværende for medlemmerne. Derfor forsøger jeg at minde mine kolleger om, at jeg både fungerer som bisidder, støtte og i det hele taget altid er åben for kontakt. Det er også et godt argument for de kolleger, der ikke er medlem. Jeg er jo et levende bevis på, hvad de får for pengene.
Christina Louise Hansen, 31 år. Tillidsrepræsentant for syv kolleger fordelt på to bofællesskaber for voksne med udviklingshæmning i Hørsholm Kommune:
Hvad ser du som den vigtigste opgave for tillidsrepræsentanter i dag?
-At være et synligt og naturligt bindeled mellem medarbejdere, ledelse og fagbevægelse. Som tillidsrepræsentant kan du vælge at møde lederen kampklar og med modstand eller med en oprigtig vilje til at finde løsninger. Jeg hælder mest til det sidste. For selvom man skal kunne stå op for sine kollegers vilkår, tror jeg ikke, man får meget ud af at behandle ledelsen som en modstander.
Hvad oplever du som den største udfordring i hvervet?
-At finde mig til rette i rollen som den, kollegerne går til, når der er tvivlsspørgsmål. Jeg blev valgt midt under OK18, og folk havde knapt nok sagt ’tillykke’, før arbejdet begyndte med at finde ud af, hvem der være udtaget til strejke, og hvad det ville gøre ved lønforhold og så videre. Det var ret overvældende at være den, kollegerne ubetinget regnede med og kom til med deres mange spørgsmål, men jeg tror også, at det rustede mig til fremtiden.
-Ellers ser jeg det som en generel udfordring for TR’er og forbundet som helhed, at man ikke længere kan tage for givet, at folk bakker op om fagbevægelsen i samme grad som tidligere. Jeg arbejder heldigvis et sted med en meget høj organiseringsgrad, men som tillidsvalgte har vi et stort ansvar for at sikre, at den enkelte socialpædagog også i fremtiden kan se styrken ved at være organiseret i et forbund med en stærk faglighed.
Mange medlemmer efterspørger, at forbundet er mere nærværende i deres arbejdsliv. Hvordan kan man som tillidsrepræsentant bidrage til det?
-Ved at signalere åbenhed overfor sine kolleger og ved at minde folk om, hvad de kan bruge deres tillidsrepræsentant til i det daglige. For medlemmerne kan nemt glemme, hvad de rent faktisk kan bruge TR’eren til, hvis de ikke bliver mindet om det.
-Omvendt har jeg da selv tænkt på, om informationsstrømmen kan blive for massiv, om mine kolleger ville blive trætte af de mange informanter og reminders. Derfor lavede jeg i forbindelse med basisuddannelsen en lille spørgeskemaundersøgelse på arbejdspladsen, hvor jeg spurgte mine kolleger ind til, hvor meget information de ønskede om fx medlemstilbud. Og der var enighed om, at det var rart med vedvarende påmindelser. For grundlæggende tror jeg ikke altid er medlemmerne er opmærksomme på, hvad man egentlig kan få ud af sit forbund.
Læs mere om den nye TR-uddannelse her.