Vær nysgerrig på de langtidsfriske

Da Sofia Erenskjold på et personalemøde om sygefravær satte emnet langtidsfrisk på dagsordenen, var nogle af kollegerne en anelse skeptiske.

– Jeg ønsker på ingen måde at sætte spørgsmålstegn ved sygemeldinger, slet ikke. Mit fokus er at se på de strategier, som langtidsfriske anvender. Hvordan de kan blive ved med at bevare overskuddet og gnisten selv i perioder med modgang i livet, siger Sofia Erenskjold, som er tillidsrepræsentant for socialpædagogerne på en del af Æblehaven under Autismeafdeling Region Syddanmark.

Hun har netop begrebet langtidsfrisk som en af sine mærkesager.

– Vi har nogle kolleger, som møder på arbejde hver eneste dag år ud og år ind. De har stort set aldrig en sygedag. Jeg synes, det er interessant at tale om, hvilke faktorer der er i spil, når en medarbejder er langtidsfrisk, siger hun.

Selv hører Sofia Erenskjold til gruppen af langtidsfriske og har således kun haft to sygedage de seneste to år. Til sammenligning ligger det generelle sygefravær i afdelingen på 8 ti 13 pct.

– Borgerne er glade for, at jeg møder hver dag. En af dem sagde, at det gav tryghed. Det samme gælder mine kolleger. Derfor synes jeg, vi skal være nysgerrige på de langtidsfriske, siger Sofia Erenskjold.

Vi har nogle kolleger, som møder på arbejde hver eneste dag år ud og år ind. De har stort set aldrig en sygedag. Jeg synes, det er interessant at tale om, hvilke faktorer der er i spil, når en medarbejder er langtidsfrisk

Sofia Erenskjold, socialpædagog og TR

Snup en kop kamillete
I Danmark stressekspert Henrik Krogh den første, som lancerede begrebet langtidsfrisk. Han har de seneste 30 år rådgivet virksomheder som Demenscenter København, Odense Arrest og Coca-Cola om trivsel på arbejdspladsen.

– Langtidsfriske er meget ansvarlige mennesker. De ved, at det betyder noget, om de går på arbejde eller ej. Hvis de vågner en morgen og er halvsløje, tager de en Kodimagnyl og en kop kamillete og kører på arbejde. ’Så kan jeg altid køre hjem igen, hvis det ikke bliver bedre, siger de til sig selv.’ Langtidsfriske bliver stående, når verden vælter rundt omkring dem, fortæller Henrik Krogh.

Han tilføjer, at langtidsfriske medarbejdere også er kendetegnet ved, at de føler glæde ved deres arbejde.

– De har typisk et ekstra gear eller to. De synes, det er sjovt, når der er travlt. ’Man finder bare de kræfter’, siger de, når det brænder på. Ikke-langtidsfriske får derimod ofte deres kick i pauserne med kollegerne eller efter arbejde med familien. De får det ikke i så høj grad af arbejdet som de langtidsfriske, siger Henrik Krogh.

 

Langtidsfriske bliver stående, når verden vælter rundt omkring dem

Henrik Krogh, stressekspert

Du kan opdrage din hjerne
Henrik Krogh er netop en af de eksperter, som Sofia Erenskjold har ladet sig inspirere af i sin research omkring langtidsfriske. Men også den danske hjerneforsker Troels W. Kjær har sat tanker i gang hos socialpædagogen.

– Han siger fx, at man kan opdrage sine tankemønstre. Jeg har afprøvet teorien selv. Hvis jeg fx vågner en morgen med hovedpine, kan jeg vælge at sige ’pyha, jeg har det dårligt, jeg må hellere blive hjemme.’ Men jeg kan også vælge at stå op og tage et stort glas vand og tænke, ’måske går det over nu’. Og de fleste gange forsvinder min hovedpine faktisk, ler hun.

I sit job bruger Sofia Erenskjold samme strategi, hvis hun fx får besked om at tage en vagt i en anden afdeling.

– I stedet for at blive irriteret finder jeg positive vinkler på den nye situation. Jeg tænker fx, at jeg glæder mig til at være sammen med borgerne på den afdeling, fordi det er længe siden, jeg har set dem. Min verden falder ikke sammen, selvom den en dag ser anderledes ud, end jeg lige havde regnet med. Det hele starter i hjernen, og den kan omprogrammeres, det er min erfaring, siger Sofia Erenskjolds, som også bruger gåture i skov og ved vand til at holde sig langtidsfrisk.

– Naturen gør mig glad. Jeg kan mærke vinden i ansigt, solen og regnen. Nogle synes, jeg er sær, men det virker for mig, siger hun.

Ser en kamptræthed brede sig
Men måske kan selv langtidsfriske blive kamptrætte. Det oplever Henrik Krogh, som i sit arbejde som rådgiver og foredragsholder møder mange langtidsfriske medarbejdere.

– Jeg ser en træthed i deres øjne, hvor der tidligere var en helt særlig gnist. De siger det sjældent, for det er meget stolte mennesker, og der er stor skam forbundet med at erkende, at de har det hårdt. At arbejdet er blevet for hårdt. Når jeg så spørger lidt mere, fortæller de, at de skal anstrenge sig mere for at blive stående, når alting vælter på arbejdspladsen – at de skal anstrenge sig mere for ikke at begynde at græde, når presset er stort, siger Henrik Krogh.

Han oplever i disse år, at faktorer som nedskæringer og fyringer også presser den langtidsfriske kollega.

– Mange langtidsfriske er meget alene på jobbet. Det er dem, der har trukket læsset i lang tid, og nu begynder de også at kunne mærke, at der bliver skåret ned. Samtidig er det jo også den gruppe medarbejdere, som ofte stiller sig frivilligt på øretævernes holdeplads og fx bliver skældt offentligt ud, når borgerne oplever forringelser, ligesom det er dem, som jævnligt er udsat for trusler fra pressede eller syge borgere.

Henrik Krogh opfordrer derfor kolleger og ledere til at passe godt på de langtidsfriske:

– De mennesker kan ikke bare erstattes af en vikar. Alle på en arbejdsplads ved, hvem man sender ind i konflikten, når en af borgerne har en dårlig dag – det er en af de langtidsfriske. Men mange af dem nærmer sig det punkt, hvor de ikke kan mere.