Kollegaskab er også et ledelsesansvar

– Som leder har jeg altid tænkt, at det er vigtigt med et godt kollegaskab på arbejdspladsen. Simpelt hen fordi det er med at skabe arbejdsglæde og engagement - og uden det kan man ikke yde den indsats, der er behov for, når man som os arbejder med omsorgssvigtede børn.
Sådan siger Henrik Pedersen, der er leder af akutinstitutionen Borgmesterbakken i Horsens.
Han mener først og fremmest, at man som leder har ansvaret for at skabe nogle gode rammer.

– Man må godt have travlt på arbejdet, men man må ikke have travlt hele tiden. Og man skal føle, at man kan magte opgaven. Ellers går det både ud over arbejdet og forholdet mellem kollegerne, siger han.

Derfor gør Henrik Pedersen meget ud af at lytte til medarbejderne.

– Hvis medarbejderne føler sig pressede i en periode, kan jeg godt sætte en ekstra mand på. Til gengæld kan jeg måske undlade at bruge en vikar i en periode, hvor der ikke er så mange opgaver, siger han.

Anerkendelse og feedback
Mens vi sidder på Henrik Pedersens kontor, kan vi høre et lille barn, der skriger. Det er en 7-årig dreng, der netop i dag skal flytte ind på Borgmesterbakken og nu siger farvel ude på parkeringspladsen.

– Mor, mor, mor, skriger han.

– Man skal være meget forhærdet, hvis man ikke bliver påvirket af at møde sådan et barn. Og forhærdede mennesker har vi ikke brug for her. Men hvis man skal kunne klare at være nærværende og omsorgsgivende i sådan en situation, er det også vigtigt, at man kan blive ’afgiftet’ ved selv at få feedback og blive lyttet til. Og der er godt kollegaskab med et fælles fagligt fundament afgørende, siger Henrik Pedersen.
Blandt andet derfor har han sendt hele den socialpædagogiske stab på en fælles, intern uddannelse. (Læs også artiklen 'Vi spiller hinanden gode’.)

Sig det selv
Derudover lægger han vægt på at sikre det gode kollegaskab ved en fælles, daglig frokost og en række sociale arrangementer.

– Og så har jeg også prøvet at ’opdrage’ medarbejderne til at være gode kollegaer. Hvis en medarbejder fx kommer herind på kontoret til mig og klager over en anden, vil jeg typisk sige, at det er meget bedre, at kollegaen taler med kollegaen, end at det kommer fra mig, siger han og kommer med et tænkt eksempel:

– Det kunne være en medarbejder, der klagede over, at en anden ikke lavede nok på aftenvagten, så der var for mange opgaver på morgenvagten. Der ville jeg nok sige: ’Har du prøvet at undersøge, hvad grunden er? Er det fordi, vedkommende ikke er klar over, at hun helst skal gøre det og det klar? Eller er det fordi, der er så mange andre opgaver, at hun ikke har haft mulighed for at nå det?’ Og så kan de to måske løse konflikten, uden at nogen andre nogensinde finder ud af, at jeg har været blandet ind i det. Jeg vil gerne fremme en kultur, hvor man er undersøgende over for hinanden.
Sidst men ikke mindst prøver Henrik Pedersen selv at være et godt eksempel. Når han gerne vil have, at medarbejderne arbejder for hinanden og hjælper hinanden, gør han det også selv. Fx ved at være på forkant og finde sengetøjet frem, når et nyt barn er på vej.

Alle oplysninger om børn er anonymiserede.