Gift – og stadig kollegaer
Erik og Vicky Stensgaard Graversen er ikke alene fælles om tre børn, en hund og et hus. De deler også arbejdsplads. Men på jobbet kører de en professionel stil
I begyndelsen så hun slet ikke Erik Stensgaard Graversen som en potentiel kæreste. Han var bare en god kollega på bo- og aktivitetstilbuddet Sølund, hvor de begge arbejdede som vikarer.
– Det var nok mest fordi, jeg havde en anden kæreste på det tidspunkt. Men jeg havde heller ikke lige forestillet mig, at jeg skulle have en yngre kæreste. Og Erik var 23, mens jeg var 26, fortæller Vicky Stensgaard Graversen, der i dag deler efternavnet med Erik.
– Da det blev forbi mellem mig og min tidligere kæreste, begyndte Erik og jeg at se mere til hinanden privat. Vi gik sammen i træningscenter, og selv om jeg i begyndelsen kun tænkte, at det handlede om at træne, udviklede det sig, og vi blev kærester.
En hemmelighed
I starten holdt parret forelskelsen hemmelig for kollegaerne. Men da Vicky Stensgaard Graversen en dag skulle besøge sin nye kæreste og kollega, holdt hun stille i et kryds nær hans lejlighed.
– Og da jeg så ind i bilen ved siden af, sad vores fælles kollega Gitte og grinede over hele femøren. Som om hun ville sige: ’Jeg ved godt, hvor du skal hen’, fortæller Vicky Stensgaard Graversen.
Selv om parrets kærlighed blev offentlig, holdt de stadig en distance på jobbet.
– I starten syntes Erik vist, at det var lidt fjollet, at vi ikke kunne kysse og holde i hånd. Men for mig er det virkelig et no-go på arbejdet. Det er vigtigt med en professionel attitude, siger hun.
Sideløbende med vikararbejdet uddannede Vicky Stensgaard Graversen sig til socialpædagog, og i dag er hun fastansat på Sølund, mens Erik stadig er vikar og universitetsstuderende.
Arbejdssnak derhjemme
I mere end ti år arbejdede de i samme hus, men sidste år skiftede Vicky Stensgaard Graversen til et andet hus, hvor hun er aktivitetsmedarbejder.
– På en måde er det en fordel, at vi ikke længere er så tætte kollegaer. Før kunne arbejdet godt fylde lidt for meget derhjemme, og nogle gange var vi nødt til at sige: ’Så! Nu pakker vi arbejdet væk. Nu skal vi ikke tale mere om det.’ På den anden side er det også en fordel, at den anden virkelig forstår det til bunds, når man fortæller om noget, der er sket på arbejdet, siger hun.
Vicky Stensgaard Graversen har selv været kollega til andre, der dannede par, og nogle gange har det været et problem:
– Især i det ene tilfælde, hvor manden havde været utro, og det kom til at fylde utrolig meget på arbejdet med dårlig stemning imellem dem. Men for os har det ikke givet nogen problemer at være kollegaer. Vi har altid sørget for at klare eventuelle konflikter derhjemme, siger hun.
Forholdsregler
Forholdet til Erik har aldrig været på dagsordenen til MUS-samtaler eller andet, men ret tidligt i
forholdet tog Vicky Stensgaard Graversen en snak med sin daværende souschef.
– Hun sagde, at vi skulle tænke over, hvad vi ville gøre, hvis forholdet gik i stykker, og så svarede jeg, at det havde vi allerede talt om: Så skulle Erik finde et andet job, for det var mig, der havde været længst på Sølund.
Set i bakspejlet tænker hun, at det var godt, at hun mødte Erik på jobbet – og ikke i byen.
– I byen er det hele mere overfladisk. På arbejdet lærer man hinanden bedre at kende. På en langsommere måde. Og så finder man ud af, at alle sådan nogen ligegyldige ting som aldersforskel ikke betyder noget.
I starten syntes Erik vist, at det var lidt fjollet, at vi ikke kunne kysse og holde i hånd. Men for mig er det virkelig et no-go på arbejdet.
Vicky Stensgaard Graversen, socialpædagog
