Piller og pleje hører også til jobbet

På computeren finder hun det fælles elektroniske medicinkort, og så går hun ellers i gang fra en ende af.

Én borger skal have øjendråber mod tørre øjne, salve mod forkølelsessår og epilepsimedicin. En anden skal ud over de faste medikamenter i dag også have kapsler mod diarré og en særlig salve mod belastet hud.

Alle præparater hentes i små aflåste skabe – et for hver borger – og sorteres og fordeles i plastikbeholdere med borgernes navne på.

Dybt fokuseret løber hun listerne igennem og sikrer, at alt er korrekt fordelt i bakker på den lille rullevogn.

– Medicin, pleje, hygiejne og sundhed fylder mere og mere i vores hverdag som socialpædagoger – og især for os, som også er blevet medicinansvarlige. Og det kan da godt virke lidt skræmmende på nogle, at man har så stort et ansvar på et felt, som vi for bare få år siden trygt overlod til læger og sygeplejersker. Men det er en del af vores faste rutiner i dag, at vi også har fokus på borgernes sundhedstilstand, siger Kristine Sønderkjær.

Det er lidt sort-hvidt
Det er som sådan ikke noget nyt, at man på Blindenetværket håndterer medicin. De 33 borgere er alle multihandicappede og har et stort plejebehov, så det somatiske område har altid været en del af arbejdet.

Men siden det højt specialiserede pædagogiske tilbud i maj 2019 fik besøg af det risikobaserede tilsyn fra Styrelsen fra Patientsikkerhed, er der sket en markant opkvalificering af medarbejderne, ligesom det sundhedsmæssige arbejde i dag foregår langt mere systematisk, fortæller forstander Tina Pensdorf:

– Vi troede jo faktisk, at vi havde godt styr på tingene. Men tilsynsbesøget fik os til at indse, at vi havde brug for mere systematiske og sikre arbejdsgange. Og så skulle vi vænne os til at dokumentere alt i en detaljeringsgrad, som godt kan føles lidt voldsom.

Det fem timer lange tilsyn førte i første omgang til konklusionen, at der på Blindenetværket var ’mindre problemer af betydning for patientsikkerheden’. Det handlede bl.a. om mangler i journalerne, ufuldstændige beskrivelser af borgernes pleje og behandling – og mangler i forhold til en sundhedsfaglig instruks.

– Når man får besøg af et sundhedsfagligt tilsyn, så er der ikke plads til dialog. Alt er sort og hvidt, rigtigt eller forkert. Men uanset hvor rigidt eller ikke-pædagogisk, man kan synes, det er, så er der ligesom kun én ting at gøre. Og det er at sikre, at vi fremadrettet følger reglerne og får endnu bedre styr på alt omkring medicin­håndtering, hygiejne, pleje – og hvad der ellers hører ind under det sundhedsfaglige arbejde, siger Tina Pensdorf.

Når man får besøg af et sundhedsfagligt tilsyn, så er der ikke plads til dialog. Alt er sort og hvidt, rigtigt eller forkert.

Tina Pensdorf, forstander Blindenetværket

På medicinhåndteringskursus
I dag har samtlige medarbejdere i faste stillinger, hvoraf hovedparten er socialpædagoger, været afsted på det obligatoriske fem­dages medicinhåndteringskursus.

– Det er som et kørekort, du er nødt til at få, hvis du vil have udleveret nøglen til medicindepotet, forklarer teamleder Marianne Spiegelhauer.

Men for mange medarbejdere er det stadig et lidt for stort og overvældende ansvar at være den, der skal stå for at dosere al medicin til borgerne. Derfor har de på Blindenetværket indrettet sig, så udvalgte medarbejdere er medicinansvarlige – som fx Kristine Sønderkjær.

– Den helt store forskel i forhold til tidligere er, at vi har så meget mere fokus på, at det hele er korrekt – og at vi hele tiden skal være skarpe på, at alt er opdateret til mindste detalje. Og det tager da tid fra det pædagogiske arbejde, for der følger jo hverken flere hænder eller flere penge med. Men når det er sagt, så giver det mig også en ro, at vi i dag arbejder så systematisk med alt, hvad der handler om medicin og sundhed, siger hun.

 

Undervist af sygeplejerske
Ifølge Tina Pensdorf er det i dag en helt naturlig del af det socialpædagogiske relationsarbejde, at man også udfører sundheds- og plejefaglige opgaver. Fordi borgerens sundhedstilstand jo er en helt afgørende faktor i forhold til trivsel og udvikling.

– Så sent som i går havde vi en sygeplejerske herude for at undervise det pædagogiske personale omkring bl.a. personlig pleje, hygiejne samt håndtering af kateter og sonde. Og det handler jo både om, at vi skal lære at arbejde med de områder – men også om, at vi skal vide, hvad vi taler om, og bruge de rigtige ord, når vi henvender os til de fagprofessionelle som fx borgerens læge, siger Tina Pensdorf.

Der er dog stadig en grænse, fortæller Kristine Sønderkjær. Fx er det kun sosu-assistenter og sygeplejersker, der tømmer kateter eller giver injektioner.

– Men som socialpædagog er det også en del af mit job at have et skærpet blik på vores borgeres sundhedstilstand, for de kan jo ikke selv sige, hvis de har ondt. Så i forhold til tidligere er jeg nok mere opmærksom på, om der lige er et sår, vi skal tjekke op på – eller om der er andre fysiske tegn på, at borgeren ikke har det så godt. Og i dag indgår fx sårpleje og håndtering af hostemaskiner, astmamasker, sonder og stomi også i mine arbejdsrutiner.

12 problemområder
På Blindeværkstedet har de gennemgået samtlige vejledninger, instrukser og arbejdsgange – og arbejder nu systematisk ud fra Sundhedsstyrelsens 12 sygeplejefaglige problemområder, fortæller Marianne Spiegelhauer.

– Vi er langt mere systematiske i dag. Vi følger de 12 definerede områder og har et skema, hvor vi gennemgår alt fra hud og negle, udskillelse af affaldsstoffer til søvn og ernæring. Det giver os et godt overblik over, hvordan den enkelte borger har det – og vi følger op på det hele tiden både elektronisk og på vores teammøder.

Også når det gælder pleje og hygiejne, er Blindeværkstedet for alvor kommet ind i kampen, lyder det fra Tina Pensdorf:

– Handsker, sikkerhedssko, skoovertræk og forklæder er blevet hverdagskost – også selvom mange medarbejdere i starten syntes, det var en anelse hysterisk. Men vi har brugt rigtig meget tid på at snakke om hvorfor og hvordan, siger hun og tilføjer, at de fleste i dag godt kan se fornuften i de mange regler og procedurer.

– Det handler om at bryde smittekæden – både fra medarbejder til borger og den anden vej. For at undgå sprøjt i fx badesituationer har vi derfor skoovertræk i støvlelængde, ligesom det er et krav, at man har forklæde på. Og faktisk vælger mange medarbejdere efterhånden selv at arbejde i vores busseronner, som bliver vasket her.