Handicap
Medlemmer: Et svært dilemma
Debatten om låste døre på bosteder har rullet på de sociale medier – også blandt Socialpædagogernes medlemmer. Med aftalen om de nye regler for magtanvendelse er diskussionen for alvor blusset op igen - ikke mindst på Facebook. Og her viser de mange kommentarer, at det er et svært dilemma: Mens nogle ser de nye beføjelser som en tryghed for borgere og personale, frygter andre, at de nye regler vil kunne misbruges.