icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
vejledning-om-noedberedskab.jpg
OK 2018

Aftaler om nødberedskab på vej

På mange af de arbejdspladser, der er udtaget til strejke, skal der etableres et nødberedskab, så livsvigtige opgaver kan udføres under konflikten. Som TR får du en nøglerolle omkring nødberedskabet

Nødberedskabet skal sikre, at konflikten ikke får helbreds- eller varligt førlighedstruende konsekvenser for de borgere, som vi til dagligt har ansvaret for. Socialpædagogerne har nu indgået en central rammeaftale om reguleringen af nødberedskabet med KL og Regionerne.

Nødberedskabet skal udfyldes lokalt. Kredsen forhandler en lokal aftale om nødberedskab med den enkelte kommune.

Hvis du er tillidsrepræsentant på en af de arbejdspladser, der vil være strejkeramt, får du en helt central rolle. I så fald skal du sammen med kredsen være med i forhandlingerne om, hvor stort nødberedskabet skal være på din arbejdsplads. Du får samtidig en ny opgave, da du skal lave nødtjenesteplaner.

Hvis du – som en af de berørte – ikke allerede har fået indkaldelse til forhandlinger om nødberedskab, vil du få høre fra kredsen en af de nærmeste dage.

Det er vigtigt, at du ikke selv indgår aftaler om nødberedskab uden, at kredsen har været involveret.

Du kan læse mere om nødberedskab her: Vejledning om nødberedskab

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: OK 2018, Tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter